Totalkredit har i al hemmelighed og uden mit vidende, gennem flere år, haft min ejendom blacklistet som ”risikoejendom”.
Man kalder min bolig for en “risikoejendom” grundet urigtig påstand om lejere i uopsigelige lejemål.
Jeg blev jeg først bekendt hermed, da jeg skiftede bank for 3 år siden, og mit kreditforeningslån blev afvist overført til min nye bank. Jeg kunne ikke få kreditlånet med. Jeg har forgæves forsøgt gennem flere banker, men ingen kunne fortælle mig årsagen hertil. Først ved kontakt til Coop bank fik jeg et svar.
Da børnene for længst er voksne og flyttet hjemmefra udlejede jeg børneafdelingen på første sal.
Totalkredit påstår urigtigt at lejeren har uopsigelighed på trods af at dette er i strid med Lejeloven. Selv efter den af mig fremsendte kopi af lejekontrakt.
Lejeloven afviser uopsigelighed i udlejers egen bolig. Med lidt hurtig rygsvømning fra Totalkredits side, trak man efterfølgende denne påstand tilbage, og oplyste, at dette havde man aldrig påstået. (Se bilag fra Totalkredit som beviser det modsatte).
Efterfølgende blev påstanden så ændret til, at det var 1 års opsigelse, man ikke accepterede. Lejeloven foreskriver imidlertid at alle lejere har 1 års opsigelse, såfremt lejer har køkkenadgang.
En vurderingsmand har for et par år siden, uden min tilstedeværelse, fejlagtigt vurderet at min ejendom består af flere selvstændige lejligheder, da bryggers bliver regnet for køkken.
Man insinuerer nærmest at mit parcelhus er en boligblok med 4 selvstændige lejligheder!
Jeg har derfor opfordret til syn og skøn på ejendommen, for at modbevise ovenstående. Men dette har Totalkredit afvist.
Jeg er hermed stavnsbundet til nuværende pengeinstitut hvad mit kreditlån angår, uden mulighed for at overføre lånet til min nye og billigere bank, som ikke kan få oplyst årsagen til betegnelsen “Risikoejendom”.
Børneafdelingen på min 1. sal er i dag beboet af en lejer.
Totalkredit påstår at udlejning ikke er deres kundesegment. Alligevel belåner man dog dobbelthuse/tofamilieshuse som både har flere køkkener og bryggers Samtidig reklamerer de for finansiering af forældrekøbslejligheder, som børnene så kan dele med andre lejere.!?! Hvor er logikken?
Får Totalkredit medhold i ovenstående, vil dette være en bombe under al privatudlejning. Også i udlejeres egen bolig, kollektiver og bofællesskaber.
Grundet ovenstående utroværdige registrering som ”risikoejendom” kan jeg ikke skifte bank til ca. 60 andre banker i Totalkredits regi, hvilket Totalkredit har påpeget. (Se bilag). Jeg er derfor stavnsbundet til Sparekassen Sjælland- Fyn, som forvalter mit kreditforeningslån de næste 17 år, indtil lånet er indfriet. Uden mulighed for bankskifte, låneomlægning og rabat fra andre banker. Dette betyder: INGEN KONKURRENCE.
Totalkredit afviser en besigtigelse af ejendommen, som kan modbevise vurderingsmandens urigtige påstand om flere selvstændige lejligheder. Jeg er dermed fastlåst til nuværende pengeinstitut uden mulighed for at omlægge eller overføre mit kreditlån til en anden og billigere bank.
Finansklagenævnet og Finanstilsynet ønsker ikke at udtale sig om sagen.
På opfordring fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forespurgte jeg til Erhvervsministeriets stillingtagen til denne optræden fra Totalkredits side, som udelukker og modarbejder konkurrence, banker imellem med den urigtige påstand ”Risikoejendom”. En betegnelse jeg naturligvis ikke kan acceptere. Fik kun et telefonisk opkald med en sludder for en sladder fra Erhvervsministeriet.
Jeg står selvfølgelig til rådighed med al dokumentation samt korrespondance i denne fastlåsning af mit kreditlån.
Se korrespondancen her:
“Totalkredit:
Totalkredit har internt registreret din ejendom, Nordstjernevej 12, som en risikoejendom, fordi ejendommen består af 4 boliger, selvom den i BBR kun er registreret som et fritliggende parcelhus. Derudover er 2 eller flere af lejlighederne udlejet på tidsubegrænsede lejekontrakter. Totalkredit giver ikke lån til udlejningsejendomme, som denne ejendom må betegnes som at være. Som følge af den forkerte registrering i BBR og som følge af, at ejendommen er en udlejningsejendom, er ejendommen risikomarkret i Totalkredits systemer.
Der er i dag ca. 60 banker, sparekasser og andelskasser, der formidler Totalkreditlån. Hvis du går til en af disse 60 banker, sparekasser og andelskasser, vil de alle have oplysningen om, at din ejendom er risikomarkeret. Ellers skal du forsøge med et pengeinstitut uden for Totalkredit-samarbejdet.”
Finansankenævnet:
”Nærværende klagesag angår registrering af E2 som ”risikoejendom” hos Totalkredit.
Registreringen er begrundet i, at E2 efter realkreditinstituttets opfattelse er en udlejningsejendom, som falder uden for instituttets kreditpolitik.
Ankenævnet finder, at registrering af E2 som en ”risikoejendom” hos Totalkredit er et kredit- og udlånspolitisk anliggende, som henhører under realkreditinstituttet, og som Ankenævnet som udgangspunkt ikke efterprøver. Der er i nærværende sag ikke omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.”
Finansankenævnets afgørelse vedhæftet.
Coops udtalelse:
”Kære Jan
Tak for din henvendelse.
Jeg har undersøgt muligheden for at imødekomme dit ønske om omlægning af dit boliglån til Totalkredit lån igennem Coop Bank.
Din ejendom, beliggende Nordstjernevej 12, 4340 Tølløse har fået klassifikationen “risikoejendom” hos Totalkredit. Det betyder, at vi desværre ikke kan hjælpe dig med din forespørgsel. Hos Coop Bank ønsker vi ikke at indgå i belåning af risikoejendomme men kun i ejendomme, som kan betegnes “normalejendom”.
Det kan være forhold som ejendommens placering, art, stand, indretning m.m., som afgør ejendommens status. Vi har ikke mulighed for at få årsagen nærmere oplyst.
Jeg håber, at det lykkedes for dig at omlægge dine lån hos et andet pengeinstitut.
Venlig hilsen Boligteamet Coop Bank
Kære Jan Kiilerich
Finanstilsynet:
Tak for din opfølgende henvendelse.
Det fremgår af den mail du har videresendt fra Coop bank, at banken ikke kan hjælpe dig med at omlægge dit realkreditlån, da Totalkredit har klassificeret din ejendom som en risikoejendom. Som beskrevet i vores tidligere mail, er banken ikke forpligtet til at omlægge et lån i forbindelse med et bankskifte.
Du skriver, at du ikke kan medtage dit Totalkreditlån (realkreditlån) i forbindelse med bankskifte, da banken ikke kan få oplyst årsagen til Totalkredits klassificering som risikoejendom. Finanstilsynet kan ikke tage konkret stilling til Totalkredits vurdering som ”risikoejendom”, da Finanstilsynet ikke er klageinstans for klager over realkreditinstitutter. Finanstilsynet kan således ikke i en konkret sag pålægge et institut udlevere en begrundelse af til låntager. Finanstilsynet er en tilsynsmyndighed, som fører tilsyn med blandet realkreditinstitutters overholdelse af den finansielle regulering. Ordet risikoejendomme er ikke et begreb i den finansielle regulering.
Du har mulighed for at skifte realkreditinstitut. I det tilfælde et andet realkreditinstitut skulle overtage lånet, er det nye realkreditinstitut forpligtet til at foretage en (ny) selvstændig vurdering og værdiansættelse af din ejendom.
Med venlig hilsen, Kontor for realkreditinstitutter


